Gel Polish

Gel Polish

Gelpolish, gellak, hybridlak, shellak - kært barn har mange navne men de betegner alle ’et neglelak lignende produkt’ som SKAL hærdes i UV-lys. Og hvilken herlig opfindelse…!!

Her hos Nails & Details kalder vi overordnet denne type produkt for Gel Polish (GP) og for at forklare sammenhængen lidt tydeligere, så har enhver producent af sådanne produkter et handelsnavn - et brand - så man kan adskille dem fra hinanden. Hos Urban Nails’ GP hedder ’Be Jewelled’ og det er et perfekt navn for det er jo netop hvad man gør; tilføjer hånden små bitte juveler i form af gnistrende blanke negle!

En Gel Polish skal ALTID hærdes i en UV-lampe. Den ville aldrig ’tørre’ i luften, om man så sad og viftede til i morgen. Der sker en kemisk reaktion i produktet når det udsættes for UV-lys som får nogle molekyler til at binde sig til hinanden hvorved produktet hærder og derefter føles tørt. MEN det er vigtigt, at GP udsættes for det korrekte lys da man SKAL sikre sig, at produktet er helt gennemhærdet. Er det ikke det, udsætter man kroppen for uhærdet produkt og dét kan være et hazardspil med sundheden. En korrekt hærdning kan man ikke umiddelbart se med det blotte øje hvorfor det altid anbefales at følge producentens vejledning nøje.

Gel Polish har markant længere holdbarhed end traditionelle lakker. Til gengæld er det lidt mere tidkrævende at fjerne det. Noget for noget…. En Gel Polish skal enten files af (kræver god kontrol over filen og håndelaget) eller iblødsættes med et acetoneholdigt produkt - fx dette

Her hos Nails & Details findes et mindre udvalg af Be Jewelled som kollektioner der kan mixes og matches i mangfoldige varianter. Alle kan dog også alle købes enkeltvis. Be Jewelled Gel Polish indeholder 15 ml som giver rigtig mange applikationer og derfor er økonomisk i brug. Der findes både traditionelle farver og de fantastiske Cats Eye – magnetiske – lakker, som skaber forunderlige effekter på neglene hvad enten de bruges som heldækkende eller som element i et design projekt.

Be Jewelled hærder 60sek i LED/120 sek i UV. Der finds et bredt udvalg af base- og topcoats som passer sammen med. Se mere her

Alle Gel Polish’ bør blandes grundigt før brug for at sikre, at pigmenterne er fuldstændig blandet med basisproduktet. Derved undgår man striber i produktet men vigtigst af alt - man har et korrekt blandingsforhold og undgår at ende med noget tykt stads i bunden af flasken, som rynker / bobler i lampen og er umuligt at arbejde med. Dertil anbefaler vi ProShaker som du kan læse mere om her

Desuden bør du altid holder flaskehalsen ren (aftør den med en våd wipe inden låget skrues på) Det vil forlænge holdbarheden af dit produkt og ser alt andet lige mere delikat og professionelt ud fra klientens side af bordet.

Gel Polish

Der er 49 varer.

Viser 1-24 af 49 element(er)

Aktive filtre