Gelé

Gelé

Gele er et meget populært materiale til at lave kunstige negle, forlængelser og forstærkninger med. De findes i et utal af varianter og viskositeter fra den stiveste gele der ikke flytter sig en millimeter til den blødeste, selvnivellerende gele som kræver en hurtig og præcis applikation for ikke at flyde ud over det hele.

Urban Nails har ligeledes forskellige varianter men her hos Nails & Details har vi valgt at fokusere på den nyeste stjerne på himlen, nemlig NeXt Gel som er en akrygel / hybridgele eller polygel. Igen - kært barn har mange navne.

Denne type gele udmærker sig ved at kombinere det bedste af to verdner; styrken fra akryl og friheden til at arbejde uden at løbe om kap med tiden som du kender fra akryl. Samtidig er produktet meget blødt at file i, hvilket gør den færdige tilfiling legende let (pas på ikke at fjerne for meget!) NeXt Gel er ikke tilbøjelig til at udvikle heat spikes (brændende følelse) i lampen, hvilket også er et kæmpe plus!

Hos Nails & Details har vi valgt at føre NeXt Gel i krukker da det sikrer, at du som tekniker kan bruge al produktet uden at efterlade en masse i en tube. Har du fået for meget produkt op, kan du også let sætte det tilbage i krukken – alt sammen småting, som sikre bedst mulig økonomi i din salon.

Double NeXt Brush som er et 2-i-1 redskab, udmærker sig ved at have lidt længere penselhår end tilsvarende pensler på markedet, hvilket giver en virkelig blød og behagelig applikation. Penslen vædes med en smule Magic Liquid, der med sin blide duft gør NeXt Gel velegnet også i skønhedssaloner. Med den fugtige pensel flyttes geléen præcis derhen, hvor du ønsker den og blendes fuldstændig ned mod neglebånd og sidefolder. Sluttelig kan du med en fugtet pensel stryge let hen over produktet for en glat finish, som reducerer filearbejdet til et minimum. Bruger du Dap’n Dish fra Urban Nails, kan du opbevare din væske fra kunde til kunde, da du kan skrue låget tæt på. Den er samtidig stor nok til at stå dejlig stabilt, mens du arbejder.

De forskellige geleer giver et utal af variationsmuligheder. Glittergele findes i 8 fantastiske nuancer. De kan bruges alene eller oven over Pro&Go, såfremt der ønskes en mere intens farve. Sparkle gele er fantastiske at bruge enten til Babyboomer eller som heldækkende forstærkning med en diskret og dog elegant finish. NeXt Gel kan anvendes over både tip og skabelon og hærder 60 sek i LED / 120 sek i UV.

Kort sagt: i NeXt Gel serien finder du alt hvad du behøver for at lave smukke, stærke og holdbare negle.

Gelé

Der er 42 varer.

Viser 1-24 af 42 element(er)

Aktive filtre